Masterplan
Lysholtparken er et unikt erhvervsområde på grund af sin infrastruktur, landskab og arkitektur. Her udvikles en helstøbt og sammenhængende erhvervspark på 117.000 m2.

Klik her for at se et større billede af masterplanen
Lysholtparken er opdelt i 4 delområder, hvoraf de 3 delområder er beliggende syd for Grundet Ringvej og det 4. delområde nord for Grundet Ringvej.
I august 2009 åbnede det orangerøde kontorhus Advice House, som det første hus i delområde 1. Huset skaber en markant motorvejsprofil fra E45, der både markerer indgangen til Vejle og Lysholtparken. Området er allerede udviklet med P-pladser, vandkanaler, stier med bænke, grønne arealer samt gang- og løbestier. Ud over det eksisterende Advice House kommer delområde 1 bl.a. til at indeholde det nye Food Innovation House og etEnergy House.
De fire delområder defineres som bebyggede ’øer’ i landskabet. Delområderne mod syd gennemskæres af et grønt element i form af den bugtende vandkanal og et trimmet grønt ’landskab’.
Delområderne disponeres med bebyggelser af forskellig bygningshøjde og geometri. Bygningshøjden i Lysholtparken er 6 m med undtagelse af de tre højhuse. Der kommer 1 højhus på 10 etager/38 m i både delområde 1 og 2 samt et byggeri på 19 etager og 74 m i delområde 3. På det nordlige afsnit af hvert delområde kan placeres større enheder af domicilejendomme, ser lægger vægt på et ”ansigt” mod Grundet Ringvej..
Lysholtparken henvender sig primært til erhvervsvirksomheder inden for service, undervisning, IT og rådgivning mm. samt lettere produktion.
|