|
Food Innovation House
Vækst, udvikling og innovation er nogle af de fordele, som virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder kan forvente sig af det kommende Food Innovation House. Projektet er udviklet med Symbion A/S som partner, der allerede driver fire vækstmiljøer i København.
Derfor er huset fra starten tænkt som et sted, hvor innovation, ideudvikling og foretagsomhed kan udvikles på tværs af virksomheder, fagområder og specialviden. Det betyder også, at Food Innovation House er tænkt anderledes og mere åbent end andet byggeri.
I Food Innovation House ønsker vi en bred vifte af virksomheder og vidensinstitutioner, så fødevarehuset dækker hele fødevareprocessen fra jord til bord. Både arkitekturen og filosofien bag Food Innovation House er baseret på åbenhed og vidensdeling, fordi vi tror på, at det er vejen til vækst for alle. Derfor ønsker vi lejere, der deler visionen om, at fællesskab er vejen til globale markedsfordele.
Food Innovation House retter sig mod virksomheder, uddannelses- og vidensinstitutioner samt myndigheder, der beskæftiger sig med fødevarer – fra råvarer og distribution, emballage til markedsføring mm. Food Innovation House skal fungere som en katalysator for gennemførelse af projekter, udvikling og kommercialisering af fødevarer.
Huset kommer til at indeholde fleksible kontorfaciliteter, så der er mulighed for såvel celle- og storrumskontorer samt større lejemål. Der indrettes en række faciliteter specielt egnet til fødevareerhvervet. Det drejer som bl.a. om et rådgivningscenter, laboratorier og democentre med f.eks. testkøkken, smagspanel, ’World Food News’, internationalt forbrugerpanel og demo-supermarked, hvor det er muligt at se, hvordan varen vil tage sig ud på hylden eller i frostboksen.
De større virksomheder kan bl.a. bruge bygningen til workshops, R&D, administration og salg, produktpræsentationer, konferencer mm. De mindre virksomheder og iværksættere kan få netværk og sparring og drage nytte af Symbion’s rådgivningskompetencer vedrørende kommercialisering af ideer og produkter. FoodInnovation House skal derfor give værditilvækst til virksomheder og samarbejdspartnere inden for hele food-værdikæden.
Vidensinstitutioner kan sikre husets brugere adgang til ajourført viden om uddannelsesforhold og nye forskningsaktiviteter og være med til at styrke samspillet med virksomheder om konkret projektaktiviteter.
Husets faciliteter og services kan benyttes både af lejerne og externe virksomheder.
Samarbejdspartner
Symbion
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
E-mail: info@symbion.dk
Tlf.: 3917 9999
www.symbion.dk |
Symbion er samarbejdspartner på Food Innovation House Symbion er Danmarks største forsker- og iværksætterpark. Her spiller forskning sammen med virksomheder for at udvikle og kommercialisere innovative og højteknologiske projekter. Symbion har særligt fokus på IT, tele, biotek, pharma og medico
|
|